Live recordings
Kender du typen?
460 views
Seminar om de danske oplevelsessegmenter og deres markedspotentialer
Størstedelen af Erhvervsdanmark har måtte gentænke deres forretningsmodel i 2020. Turisme- og oplevelseserhverv er ingen undtagelse.På dette seminar offentliggør vi en rapport, der kan hjælpe oplevelsesindustrien med at komme stærkt tilbage i 2021. ''Sådan oplever danskerne'' – en segmentering af danskerne til aktører, der arbejder med markedet for oplevelser er udarbejdet af Epinion for Dansk Industri.
Se introduktion til ''Sådan oplever danskerne'' i nedenstående video.
Rapporten udfolder på baggrund af interviews med 5.000 danske kulturbrugere 11 segmenter og deres markedspotentialer for en række forskellige oplevelsestilbud, som f.eks. museer, forlystelsesparker, biografer og festivaler.
''Sådan oplever danskerne'' er et værktøj, der kan hjælpe oplevelsesaktører med at identificere, prioritere og forstå relevante – og ikke mindst irrelevante – segmenter for netop jeres organisation.
Bliv klogere på arbejdet med segmenter, få refleksioner fra Tivoli og Designmuseum Danmark om arbejdet med kundegrupper og hør ekspert i ledelse, publikumsudvikling og innovation, Søren Mikal Rasmussen, sætte fokus på de ledelsesmæssige perspektiver af forretningsudvikling blandt oplevelses- og kulturaktører.