Live recordings

Kom i gang: Mål og rapporter dit CO2-udslip

114 views
fredag den 6. november 2020

Mange
virksomheder arbejder på at nedbringe deres CO2-udslip. For nogen handler det
om at imødekomme de nye krav fra deres store kunder. Andre virksomheder gør sig
klar til kommende lovkrav. Og for nogle virksomheder er CO2e-neutralitet en
konkurrencefordel, der gør deres produkter mere attraktive på markedet.

Men hvordan
måler man egentlig CO2 og hvordan kan man rapportere virksomhedens resultat?
Kom og vær med – enten fysisk eller online – til at få en meget praktisk og
håndgribelig introduktion til, hvordan du kommer i gang.

  • Dansk Industri har udviklet en klimaberegner, der kan hjælpe danske
    SMVer med at måle og rapportere deres Scope 1 og Scope 2 udslip – dvs. alt
    udslip fra deres egne faciliteter og køretøjer, plus al det energi som de
    køber. Beregneren er nu live online og gratis tilgængelig for alle.

     
  • Den
    danske rådgiver virksomhed Energy Solutions er
    eksperter i at dokumentere produkters eller serviceydelsers samlede
    CO2-udledning og miljøpåvirkning på værdikæde- og/eller
    forsyningskædeniveau - dvs. emissionerne i en virksomheds leverandørkæde.

     
  • UN Global Compact er ligeledes en stor spiller inden for måling og
    reduktion af drivhusgasser hos virksomheder, og er medstiftende medlem af
    ”Science Based Targets”-initiativet, der bruges af flere virksomheder til
    at holde deres CO2-budget indenfor det niveau, der vil holde vores planet
    inden for 1,5 graders opvarmning.

Den 6.
november holder Dansk Industri en gratis event for alle DI-medlemmer om måling
og nedbringelse af CO2. Den bliver både lavpraktisk og håndgribelig, og vi
prøver at være så konkrete som muligt med dette vigtige og komplicerede tema.
Vi vil høre oplæg fra DI, Energy Solutions og UN Global Compact, og få mulighed
for spørgsmål og debat bagefter.